Artist talk i dagligstuen
Få besøg af tre internationale fotobaserede kunstnere den 29. juli kl 19.30 – ca. 21.30
Hvordan viser unge fotografiske billedkunstnere med forskellig kulturel og kunstnerisk baggrund os verden gennem deres billeder? Hvordan arbejder de og hvorfor vælger de bestemte temaer og udtryk? Det kan man høre mere om, hvis man lægger dagligstue til et besøg af tre af årets kunstnere fra The Independent AIR.
The Independent AIR får på årets residency besøg af kunstnere fra Polen, Rusland, Spanien, Libanon/Canada, Kina, Japan, Danmark og Frankrig. At invitere dem hjem i dagligstuen, er en unik chance for at se billeder og komme tæt på kunstnere man ellers næppe ville få chance for at møde.
Se listen over de kunstnere, vi får besøg af.
Det er en forudsætning for at være vært for Artist Talk i dagligstuen, at man bor inden for en radius af 10 - 15 km fra Silkeborg.
Hvordan foregår det?
I:
- åbner jeres dagligstue og fylder den med kunstinteresserede familie og venner
- sørger for kaffe og te på kanden
- får mulighed for at komme tæt på kunstneren stille spørgsmål og få en snak
Vi:
- kommer med tre kunstnere, der hver i sær viser deres billeder, fortæller om deres projekter og praksis.
- tager kager med til kaffen
- tager evt. projektor med, hvis I ikke har, eller kan skaffe en.
Tilmelding:
Send en mail til Line Thastum på theindependentair@gmail.com, om at I gerne vil deltage, med følgende oplysninger:
- Navn og adresse
- Hvor mange tilskuere regner I med at være
- Om I har projektor eller større fladskærm, som kan tilsluttes en computer til rådighed
Tilmelding senest den 23. juli. Deltagelse sker efter først til mølle-princippet.